• Regnskab til rimelig pris

OM EAS

 

 

Proaktiv regnskabsassistance og økonomistyring

EGEKVIST ACCOUNTING SERVICE har favorabel pris på bogføring og regnskabsassistance. Det betyder, at man som EAS-kunde betaler en rimelig timepris for de leverede ydelser enten som et fast månedligt honorar eller pr. time efter et specificeret timeregnskab.

EGEKVIST ACCOUNTING SERVICE tilbyder fleksibel, kompetent og proaktiv regnskabsassistance, økonomistyring og generel hjælp til regnskaber. Assistancen udføres enten selvstændigt af EAS eller i samarbejde med en eller flere af din virksomheds regnskabsmedarbejdere. Arbejdsområdet dækker de fleste opgaver indenfor regnskab og økonomi fra bogholder til økonomichef. EAS bestræber sig på at være en full service konsulent indenfor regnskabsydelser og økonomisk virksomhedsrådgivning og arbejder primært med virksomheder baseret i København og omegn.

Bestil et gratis indledende møde og få den løsning, der passer til netop din virksomhed.

EGEKVIST ACCOUNTING SERVICE arbejder med følgende økonomisystemer: e-conomic, Microsoft C5, dinero, SummaSummarum, Visma Mamut, Admind og X-dont m.fl. samt lønsystemerne Bluegarden og Danløn.

Erfaring er en afgørende fordel

Asger Egekvist indehaver af EAS er merkonom i økonomistyring og graduate fra Financial Management Program (FMP) i General Electric Company. Asger Egekvist har arbejdet med økonomistyring i over 25 år og samarbejder med godkendte revisorer.

Arbejdslivet startede i multinationale selskaber som mellemleder. Asger Egekvist har efterfølgende arbejdet på chefniveau i handels- og servicevirksomheder og beskæftiget sig med opgaver indenfor økonomi og strategi som sparringspartner for ledelsen. I 2006 besluttede Asger Egekvist sig til at blive selvstændig og stiftede Egekvist Consult med rådgivning til ledelsen i små selskaber med formålet at styrke strategi og økonomi. I 2010 blev Egekvist Consult omdannet til EAS – Egekvist Accounting Service.

EAS tilbyder kompetent og proaktiv regnskabsassistance og økonomistyring og lægger vægt på at levere fleksible ydelser af høj kvalitet til en absolut rimelig pris. Alle informationer som EAS erfarer under samarbejdet er til enhver tid fortrolige. Kontakt regnskabskonsulent Asger Egekvist og få den løsning, der passer til netop din virksomhed.